Service/ Testingeniør til GreenHydrogen – fremtidens grønne energiløsninger

GreenHydrogen.dk har en ambition om at være blandt de førende i verden indenfor udvikling og produktion af elektrolyseanlæg. Visionen er, at vi med vore modulære løsninger er med til at accelerere markedet for brintanlæg, der kan sikre optimal udnyttelse af den vedvarende energi.

Med solide ejere i ryggen, et tæt samarbejde med danske og udenlandske forskere og et net af internationale samarbejdspartnere er fundamentet på plads, og vi er nu i gang med at kommercialisere vores 2. generations elektrolyse anlæg. Vi søger blandt andet en service/testingeniør med et stort drive, som har evnen og lysten til at være bindeled mellem produktion, salg og kunder, og kan tage ansvar for installation/idriftsættelse og service af vores elektrolyseanlæg og sikre, at kunder og partnere oplever samarbejdet med GreenHydrogen positivt og frugtbart.


Arbejdsopgaver

Du vil få ansvaret for installation/idriftsættelse og service af vores elektrolyseanlæg. Ydermere vil du også komme til at arbejde med:

  • Beskrivelse af test specifikationer og udførsel af disse før anlæg leveres til kunden
  • Udførsel af FAT test i samarbejde med kunder
  • Udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med installationer
  • Udarbejdelse af servicekontrakter
  • Rådgive kunder i forbindelse med installation og godkendelser hos myndigheder

Kvalifikationer og erfaring

  • Du er uddannet ingeniør, tekniker, mekaniker eller lignende og har en god teoretisk baggrund
  • Det er en stor fordel hvis du har kendskab til styringsautomatik og PLC programmering.
  • Personer med nogle års serviceerfaring vil blive foretrukket
  • Da vi arbejder internationalt, skal du beherske engelsk i både skrift og tale
  • Du skal være udadvendt og en god kommunikator, der skaber gode relationer til kunder og partnere

Desuden er det en fordel hvis du:

  • Er i stand til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men samtidig finder dig godt tilpas i et lille, innovativt team med store ambitioner

Samarbejde og udvikling i fokus

Som medarbejder hos GreenHydrogen får du en unik chance for at være med til at sætte dit præg på en virksomhed, der er på vej frem indenfor en af de bærende teknologier for optimal udnyttelse af den vedvarende energi. Du vil blive en af nøglepersonerne i en innovativ virksomhed, hvor der er fokus på udvikling, nytænkning og samarbejde.

Ansættelse:   Fuld tid
– En del rejseaktivitet må påregnes
Tiltrædelse:   Snarest muligt
Arbejdssted:  Kolding.
Løn:              Du tilbydes en løn der er i overensstemmelse med stillingens karakter, krav og din baggrund, ligesom der også tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.


Ansøgning

Send din ansøgning til:

GreenHydrogen.dk
Platinvej 29 B
6000 Kolding

Eller i mail til: jkj@greenhydrogen.dk

Mærk ansøgningen ”Service/Testingeniør”

Bemærk at vi behandler ansøgningsfeltet løbende.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Jørgen Krogsgaard Jensen på tlf.: 41 95 16 12.

Bag GreenHydrogen.dk står primært de fire virksomheder Eniig A/S, Investeringsselskabet af 19. maj 2014 A/S, Chr. Nielsens Fond og Borean Innovation A/S. GreenHydrogen.dk beskæftiger i dag 9 personer, men forventer at øge antallet af ansatte inden for de kommende 8 måneder. Se mere om os på www.greenhydrogen.dk.