Udviklingsingeniør til GreenHydrogen.dk – fremtidens grønne energiløsninger

GreenHydrogen.dk har en ambition om at være blandt de førende i verden indenfor udvikling og produktion af elektrolyseanlæg. Visionen er at vi med vore modulære løsninger er med til at accelerere markedet for brintanlæg, der kan sikre optimal udnyttelse af den vedvarende energi.

Med solide ejere i ryggen og et tæt samarbejde med danske og udenlandske forskere er fundamentet på plads, og vi er nu ved at kommercialisere vores 2. generations elektrolyse anlæg. Vi søger blandt andet en ingeniør med et stort drive, som har evnen og lysten til at videreudvikle teknologien bag vores elektrolyseanlæg baseret på alkalisk elektrolyse.


Arbejdsopgaver:

Du vil komme til at indgå i et team der står for udvikling af vores elektrolyseanlæg. Her vil dine arbejdsområder tage udgangspunkt i den styringsmæssige del af anlægget. Ydermere vil du komme til at arbejde med:

  • Programmering af anlægsstyring.
  • Konceptbeskrivelse, systemberegninger og simuleringer.
  • Udvikle komplette demoanlæg ud fra konceptbeskrivelsen.
  • Udarbejdelse af produktionsgrundlag, tegninger, komponentdokumentation og styklister.
  • Indkøb af komponenter i forbindelse med demoanlæg.
  • Opbygning af demoanlæg.
  • Test af demoanlæg.
  • Dokumentation.

Kvalifikationer og erfaring

  • Uddannet ingeniør (EL), gerne 2-3 års erfaring med udvikling.
  • Erfaring med programmering af PLC eller lignende.
  • Erfaring med brændselsceller eller elektrolyse en fordel men ikke et krav.
  • Elektro mekanisk system kendskab vil være en fordel.
  • Indsigt i styring og regulering af termiske systemer.
  • Da vi arbejder internationalt, skal du beherske engelsk i både skrift og tale.

Desuden er det en fordel hvis du:

  • Har projektledererfaring
  • Behersker MathLab eller lignende (til beregning af termodynamiske processer)
  • Er i stand til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men samtidig finder dig godt tilpas i et lille, innovativt team med store ambitioner

Samarbejde og udvikling i fokus

Som medarbejder hos GreenHydrogen.dk får du en unik chance for at være med til at sætte dit præg på en virksomhed der er på vej frem indenfor en af de bærende teknologier for optimal udnyttelse af den vedvarende energi. Du vil blive en af nøglepersonerne i en innovativ virksomhed, hvor der er fokus på udvikling, nytænkning og samarbejde.

Ansættelse: Fuld tid
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Kolding.
Løn: Du tilbydes en løn der er i overensstemmelse med stillingens karakter, krav og din baggrund, ligesom der også tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.


Ansøgning

Send din ansøgning til:
GreenHydrogen.dk
Platinvej 29 B
6000 Kolding

Eller i mail til: jkj@greenhydrogen.dk

Mærk ansøgningen ”Udviklingsingeniør”

Bemærk at vi behandler ansøgningsfeltet løbende.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Jørgen Krogsgaard Jensen på tlf.: 41 95 16 12.

Bag GreenHydrogen.dk står primært de fire virksomheder Eniig A/S, Investeringsselskabet af 19. maj 2014 A/S, Chr. Nielsens Fond og Borean Innovation A/S. GreenHydrogen.dk beskæftiger i dag 9 personer, men forventer at øge antallet af ansatte inden for de kommende 8 måneder. Se mere om os på www.greenhydrogen.dk.