Procesingeniør til GreenHydrogen ApS – fremtidens grønne energiløsninger

GreenHydrogen er klar til at erobre en position som en af verdens førende indenfor udvikling og produktion af elektrolyseanlæg, der anvender strøm fra vedvarende energi og vand til at fremstille grøn brint. Brint er hjørnestenen i omstillingen fra et fossilt til et grønt energiforsyningssystem baseret på vedvarende energi. Det globale marked for elektrolyseanlæg er enormt og i hastig vækst. Vi er i fuld gang med at kommercialisere vores 2. generations elektrolyseanlæg, og visionen er, at vi med modulære løsninger vil være med til at accelerere markedet for brintanlæg, der kan sikre optimal udnyttelse af den vedvarende energi.

Med solide ejere i ryggen og tæt samarbejde med større danske og udenlandske partnere i energimarkedet er fundamentet på plads, og vi søger nu en ingeniør med et stort drive, som har evnen og lysten til at medvirke ved videreudvikling af vores avancerede elektrolyseteknologi.

Arbejdsopgaver:

Du vil komme til at indgå i et team, der står for udvikling af vores elektrolyseanlæg.

Her vil dine arbejdsområder tage udgangspunkt i den procestekniske del af anlægget med alsidige opgaver fordelt over de forskellige faser i udviklingsprocessen.

Du vil komme til at arbejde med:

  • Konceptudvikling og -beskrivelse:
  • Udvikling af PI-diagrammer
  • Modellering og dimensionering af elektrolyse systemer
  • Styring og regulering af termodynamiske systemer
  • Udvikling af prototyper og demoanlæg ud fra konceptbeskrivelse
  • Udarbejdelse af produktionsgrundlag, tegninger, komponentdokumentation og styklister
  • Indkøb af komponenter og opbygning af demoanlæg
  • Test af demoanlæg, udvikling og udførelse af eksperimenter, dataindsamling og dataanalyse.
  • Dokumentation

Kvalifikationer og erfaring:

  • Uddannet ingeniør, gerne 2-3 års erfaring med udvikling.
  • Erfaring med programmering.
  • Indsigt i styring og regulering af maskiner og/eller termodynamiske systemer.
  • Erfaring med brændselsceller eller elektrolyse en fordel men ikke et krav.
  • Da vi arbejder internationalt, skal du beherske engelsk i både skrift og tale.

Desuden er det en fordel hvis du:

  • Behersker Matlab eller lignende til modellering og dataanalyse.
  • Har kendskab til SolidWorks eller lignende CAD-software.
  • Er i stand til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men samtidig finder dig godt tilpas i et lille, innovativt team med store ambitioner.
  • Har erfaring med projektledelse men ikke et krav

Samarbejde og udvikling i fokus

Som medarbejder hos GreenHydrogen får du en unik chance for at være med til at sætte dit præg på en virksomhed der er på vej frem indenfor en af de bærende teknologier for optimal udnyttelse af den vedvarende energi. Du vil blive en af nøglepersonerne i en innovativ virksomhed, hvor der er fokus på udvikling, nytænkning og samarbejde.

Ansættelse: Fuld tid.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Arbejdssted: Kolding.

Løn: Du tilbydes en løn der er i overensstemmelse med stillingens karakter, krav og din baggrund, ligesom der også tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgning

Send din ansøgning til: jkj@greenhydrogen.dk.

Mærk ansøgningen ”Proces Ingeniør”.

Bemærk at vi behandler ansøgningsfeltet løbende.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Jørgen Krogsgaard Jensen på tlf.: 41 95 16 12.


Bag GreenHydrogen ApS står primært Nordic Alpha Partners, energiselskabet Norlys A/S, og Investeringsselskabet af 19. maj 2014, der repræsenterer de oprindelige grundlæggere af virksomheden.

GreenHydrogen ApS beskæftiger i dag 14 medarbejdere men forventer at øge antallet af ansatte væsentligt inden for de kommende 24 måneder.