Sourcingansvarlig/Indkøber til GreenHydrogen ApS – fremtidens grønne energiløsninger

GreenHydrogen er klar til at erobre en position som en af verdens førende indenfor udvikling og produktion af elektrolyseanlæg, der anvender strøm fra vedvarende energi og vand til at fremstille grøn brint. Brint er hjørnestenen i omstillingen fra et fossilt til et grønt energiforsyningssystem baseret på vedvarende energi. Det globale marked for elektrolyseanlæg er enormt og i hastig vækst. Vi er i fuld gang med at kommercialisere vores 2. generations elektrolyse anlæg, og visionen er, at vi med modulære løsninger vil være med til at accelerere markedet for brintanlæg, der kan sikre optimal udnyttelse af den vedvarende energi.

Med solide ejere i ryggen og tæt samarbejde opbygget med større danske og udenlandske partnere i energimarkedet er fundamentet på plads, og vi søger nu en ingeniør med et stort drive, som har evnen og lysten til at medvirke ved videreudvikling af vores avancerede elektrolyseteknologi.

Stillingen

Som Sourcing ansvarlig / Indkøber vil du få en nøglerolle i opbygning og udvikling af indkøbsfunktionen i GreenHydrogen. Du vil være ansvarlig for både operationelt og strategisk indkøb, inkl. leverandørudvælgelse, forhandling og kontrakter. Du skal til enhver tid sikre at GH har de rette leverandører, der kan understøtte GreenHydrogens ambitiøse strategi.

Dine arbejdsområder vil være følgende:

  • Indledningsvist dagligt indkøb, opfølgning på leverancer og fakturagodkendelse
  • Fokus på indkøbsoptimering, sikring af kapacitet og kvalitet hos leverandørerne samt nedbringelse af totalomkostninger gennem identificering af cost-out muligheder
  • I samarbejde med udviklingsafdelingen at identificere nye komponenter, forhandle og indgå kontrakter med nye nøgle leverandører
  • Løbende evaluering af og opfølgning på leverandørperformance

Kvalifikationer og erfaring

  • Ingeniør eller teknikker med kommerciel baggrund
  • Minimum 5 års erfaring fra et internationalt indkøbsmiljø med fokus på sourcing af elektromekaniske komponenter og opbygning af leverandørnetværk
  • Solid forhandlingserfaring
  • Gerne erfaring med commodity/category management fra en større industrivirksomhed
  • Engelsk på forhandlingsniveau i både skrift og tale

Desuden er det en fordel hvis du:

  • Er i stand til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men samtidig finder dig godt tilpas i et innovativt team med store ambitioner
  • Har overblik og kan håndtere mange bolde i luften samtidigt
  • Er forretningsorienteret og strategisk tænkende
  • Har potentiale som leder.

Samarbejde og udvikling i fokus

Som medarbejder hos GreenHydrogen får du en unik chance for at være med til at sætte dit præg på en virksomhed der er på vej frem indenfor en af de bærende teknologier for optimal udnyttelse af den vedvarende energi. Du vil blive en af nøglepersonerne i en innovativ virksomhed, hvor der er fokus på udvikling, nytænkning og samarbejde.

Ansættelse: Fuld tid

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdssted: Kolding.

Løn: Du tilbydes en løn, der er i overensstemmelse med stillingens karakter, krav og din baggrund, ligesom der også tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgning

Send din ansøgning til: job@greenhydrogen.dk

Mærk ansøgningen ”Sourcing ansvarlig / Indkøber”

Bemærk at vi behandler ansøgningsfeltet løbende.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Jørgen Krogsgaard Jensen på tlf.: 41 95 16 12.


Bag GreenHydrogen ApS står primært Nordic Alpha Partners, energiselskabet Norlys A/S, og Investeringsselskabet af 19. maj 2014, der repræsenterer de oprindelige grundlæggere af virksomheden.

GreenHydrogen ApS beskæftiger i dag 14 medarbejdere men forventer at øge antallet af ansatte væsentligt inden for de kommende 24 måneder.